Cookie information

Vi bruger cookies - nogle til basale funktioner, andre til statistik samt forbedring af brugeroplevelsen. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies som beskrevet i vores Cookiepolitik.

Emaerket Min konto
Kurv(0)0,00 DKKDKK
Kurven er tom.
Menu
Levering 1-3 hverdage Hurtig levering, 1-3 hverdage

Din ordre sendes samme dag ved køb inden kl. 14.00

Få leveret til firmaadresser fra 48,00 DKK Levering fra 48 DKK

Få leveret til firmaadresser til 48,00 DKK

Få leveret til pakkeshop fra 29,00 DKK Pakkeshop levering fra kun 29 DKK

Få leveret til pakkeshops fra 29,00 DKK

Gratis fragt Gratis fragt fra 800 DKK

Få fri fragt hvis du handler for over 799,99

FSC-certificeringen - beskytter skoven!

FSC-certificeringen - beskytter skoven!

Forstå FSC-certificeringen, når du handler hos os

Ligesom Svanemærket og EU-blomsten er velkendte certificeringer, er også FSC-mærket noget, der vækker genkendelse hos danskerne. De fleste kan nikke genkendende til, at det er en god ting, og at det handler om noget med træ, men her forklarer vi lidt dybere, hvad det egentlig dækker over.

FSC står for Forest Stewardship Counsil og er en global certificering eller mærkningsordning. Den er en af de førende i verden og er blandt andet anerkendt af globale organisationer som WWF Verdensnaturfonden med flere.

Helt overordnet har organisationen som mål at sikre bæredygtig skovbrug og brug af ansvarlige kilder til papir- og trævarer.

Dansk gren af international organisation

FSC er arrangeret sådan, at den internationale organisation er opdelt i en lang række lokale afdelinger, som kan varetage de opgaverne med indsigt i lokal kontekst. Det er trods alt svært for en amerikansk ornitolog at have helt styr på fuglene i Danmark, og hvilke hensyn der derfor skal tage i danske skove for at opnå en FSC-certificering. Ikke umuligt, men upraktisk.

Derfor er det også FSC Danmark, der varetager organisationens interesser, laver det politiske arbejde, tjekker op på krav i certificeringer og alt det andet, når vi snakker dansk kontekst.

Man risikerer altså ikke, at en dansk skov vil skulle leve op til parametre, der passer til en jungle, fordi man har valgt et sæt retningslinjer, som skal gælde for hele kloden. Der bliver tænkt over lokale forhold.

Krav ud over materialet

Naturligvis er der krav til produktet, og materialerne der udgør det, for at få en FSC-certificering, men der ligger også andre krav ud over det. Forholdene i skoven, hvor træet kommer fra, skal nemlig være i orden.

Det gælder både i forhold til miljøpåvirkning, biodiversitet, bibeholdelse af økosystemer og lignende klimamæssige eller miljømæssige aspekter. Men det gælder også for menneskene, som er i berøring med skovene.

I egne af kloden, hvor oprindelige folk bor i skovene skal de respekteres, og generelt skal lokalbefolkningen kunne have glæde af skoven.

Skovarbejdere skal have ordentlige arbejds- og lønvilkår, og man skal gerne lade lokale tage arbejde i skoven, så langt som kompetencerne til opgaverne rækker til at få dem løst.

Hvor finder jeg FSC-mærket?

Mærket finder du på produkter, der er lavet af træ eller papir. Det gælder alt fra papirhåndklæder og toiletpapir til serveringsbåde og takeawayæsker. Vi skriver i produktteksten, om det enkelte produkt er FSC-certificeret.

Vi tager gerne produkter i sortiment med FSC-mærket, og leder du efter noget specifikt med netop dette certifikat, men kan ikke finde det, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice.

Ligesom vi meget gerne fører produkter, som er svanemærkede eller har søstermærket EU-blomsten, er det kun positivt for os, når produkter har opnået FSC-certificeringen. Derfor kan du altid regne med at finde produkter af denne type hos os.